Foreningens formål er bl.a. at etablere aftaler med anerkendte forsikringsselskaber om rabat ved etablering af privatforsikringer og apotekets erhvervsforsikringer.
Ønsker du at melde dig ind i Forsikringsforeningen eller finde ud af, om du allerede er meldt ind, kan du få hjælp pr. tlf. eller pr. email, såfremt du opgiver dit Cpr.nr. og dit fulde navn og telefonnummer.
SUNDHEDSFORSIKRING
Ved de sidst indgåede overenskomster i 2008 blev Sundhedsforsikring for ansatte på opotekerne en del heraf. Apotekere og ansattes ægtefæller og børn fik samtidig mulighed for at etablere individuel dækning også til en meget favorabel præmie. Ordningen er placeret af Danmarks Apotekerforening hos Tryg og
al henvendelse herunder spørgsmål til dækningsbetingelser skal rettes til lønadministrationen hos Danmarks Apotekerforening.
VIGTIGT!!
Apotekeren skal tilmelde sig positivt for at være meddækket.
Bemærk at dækningen ophører, når apoteksbevillingen opgives eller apotekeren udmelder sig af Danmarks Apotekerforening, ligeledes for ansatte, når ansatte fratræder. Disse situationer medfører også ophør af evt. etableret dækning for ægtefæller/samlever samt børn.
Derfor er det klogt inden sit 60. år evt. at tage stilling til sundhedsdækning på anden måde f.eks. gennem Danmark, som også har denne aldersgrænse bl.a. for udvidet operationsdækning, ellers kan man i ovennævnte situation blive lukket ude af en ordning uden at kunne komme ind i en anden.
Spørg evt. først hos forsikringsselskabet, om en individuel fortsættelsesforsikring kan tegnes. Her må dog påregnes en væsentlig større præmie både for en selv og ægtefælle/børn.
OBS!
"danmark" ophæver pr. 1. januar 2011 60-årsgrænsen. Dog vil der være en karenstid på 2 år istedet for 1 år, når man tilmelder sig Udvidet Operation efter fyldt 60 år.